Detox eller forårsfaste?
Detox eller forårsfaste? De gode undskyldninger står i kø i denne mørke og kolde tid. Vi kan let komme til at overspise, forfalde til humørsyge eller lade os lamme af sofaklæbende dovenskab. Det er derfor lige præcis nu, at detox eller forårsfaste kan være lige, hvad der skal til for at få forårsfornemmelserne til at spire.
Men man skal vide, hvad man har med at gøre. Ikke uden grund er ”detox” blevet et udskældt fænomen. Sådan en udrensning kan ligefrem gøre ondt værre, hvis man bare får frigivet alle de skadelige affaldsstoffer og sendt dem rundt i kroppen.
Så gå stille og roligt frem, hvis du faster for sundheden. Det er ikke en religiøs bodshandling, men en renselse. Især leveren, som hvert døgn filtrerer 500 liter blod, kan trænge til at blive aflastet. Og de andre organer, herunder hjernen, nyder ligeledes godt af et pusterum til at komme af med genstridige affaldsstoffer.
Men du behøver altså hverken lide eller leve af vand for at give dig selv et indvortes brusebad.
Forskere fra University og Southern California har faktisk påvist, at bare tre dages juicekur er nok til at regenerere immuncellerne i tarmen og gøre dig stærkere både fysisk og mentalt.
En detaljeret plan for sådan en kur kan du f.eks. finde min E-bog, ”Kvinde – styrk dit immunforsvar”.
Opskrift på en Detox, forårsfaste eller indvortes forårsrengøring er enkel:
- Skær stille og roligt ned på kød, industrifremstillet mad, kaffe, sukker, alkohol, mælkeprodukter, brød og kornprodukter i dagene inden juicekuren.
- Drik masser af vand. Gerne 1,5-2 liter om dagen. Og begynd hver dag med et glas rent, tempereret vand – eventuelt tilsat lidt citron.
- Drik cirka tre liter juice om dagen fordelt på seks måltider med ca to timers mellemrum mellem måltiderne. Drik kun juice af frugt og grønt. Mest grønt. Købt eller hjemmelavet og helst økologisk.
- Brug masser af broccoli, blomkål, hvidkål, rosenkål, avocado, vandmelon og asparges i dine juicer for at stimulere dannelsen af glutathion, en aminosyre og antioxidant, som især er vigtig, fordi den hjælper leveren med at afgifte. Bitterstoffer fra mælkebøtter, blåbær og marietidsel er også godt, hvis du kan skaffe dem.
- Tilsæt hvedegræs som pulver eller juice. Hvedegræs fremskynder afgiftningen og hjælper kroppen med at finde balancen igen.
- Slut dagen af med et par kopper grøntsagsvand kogt på to store kartofler, et rødløg og et stykke peberrod. Vælg så vidt muligt økologi. Grøntsagerne skæres i mindre stykker og koger i en halv liter vand i 15 minutter. Vandet sies fra og drikkes varmt eller koldt, ligesom du foretrækker. Grøntsagerne kan dækkes til, sættes i køleskab og koges igen næste dag. Derefter skal de spises eller kasseres.
Efter juicekuren begynder du langsomt at indføre kogte grøntsager, frugt og magert kød. Hold igen med industrifremstillet mad, sukker, brød og korn, stegt kød og mælkeprodukter.
Resultaterne er blandt andet:
- Vægttab
- Mere energi
- Større ro og mental klarhed
- Smukkere og mere glødende hud – mindre cellulitis og akne
- Strålende øjne
- Du tænker mindre på mad
- Bedre immunforsvar
- Bedre koncentrationsevne
- Bedre søvn
- Sundere fordøjelse – mindre oppustethed
Så kuren kan samtidig være med til at kickstarte en sundere livsstil.
Her finder du en masse gode opskrifter på hjemmelavet juice og smoothies:
Var du tilfreds med denne artikel om Detox eller forårsfaste? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.