Sådan får dit barn kalk nok
Sådan får dit barn kalk nok – også uden mælk. Kalk eller calcium er et særdeles vigtigt mineral. Særligt i barndommen er det vigtigt at få tilstrækkeligt, idet kalk sammen med magnesium indgår i dannelsen af dit barns knoglemasse. Disse mineraler er sammen med D3 vitamin og K2 vitamin med til at opbygge knogler og tænder, og det er derfor vigtigt, at de er til stede i tilstrækkelig mængder. Kalk og magnesium spiller sammen, og har også betydning for blandt andet musklernes og nervecellernes funktion. D3 vitamin og K2 vitamin hjælper blandt andet med at bygge mineralerne ind i knoglemassen.
Der hersker en række udbredte misforståelser om kalk. Mange danskere tror nemlig (forståeligt nok), at børn kun får tilstrækkeligt kalk i barndommen gennem mælk og mejeriprodukter. Set i lyset af intensive kampagner som “En halv liter mælk om dagen giver stærke knogler”, skolemælksordninger og det aktuelle projekt ”Sund Skole”, et tiltag, der er sponsoreret af EU´s skolemælksordning, er overbevisningen om mælks suveræne betydning som kalkkilde til knoglerne, forståeligt nok betydelig. Sund Skole tager udgangspunkt i Den europæiske skolemælksordning, som blandt andet har til formål at ”opmuntre børn til at indtage flere sunde mejeriprodukter for derigennem at sikre en sund og varieret kost”. Det kan undre, hvordan ”flere sunde mejeriprodukter” kan skabe større variation i børns kost? Variation kræver jo netop, som ordet udtrykker, at børn spiser forskellig mad – og ikke blot mere af én slags.
Om ”flere mejeriprodukter” bidrager til sundere madvaner, afhænger af en lang række ting. Er udgangspunktet sodavand, sukker og energidrikke, så kan mejeriprodukter være sundere valg, hvis dit barn tåler mælkeprodukter. Drikker dit barn meget mælk hver dag, kan det modsat tage appetitten fra andre fødevarer som eksempelvis grønsager.
Tåler dit barn ikke komælk, så er det bedst at undgå komælk og produkter heraf i maden. Heldigvis er der mange andre gode kilder til kalk og magnesium, og det ER muligt at sikre dit barn tilstrækkeligt med kalk og magnesium fra andre fødevarer end komælk. Det kan læse mere om herunder.
Hvor meget kalk har dit barn brug for igennem maden hver dag?:
Børn, 1-5 år: 600 mg kalk
Børn, 6-9 år: 700 mg kalk
Unge, 10-17 år: 900 mg kalk
Kilde: Fødevarestyrelsen
Kalk findes i varierende mængder i rigtigt mange fødevarer. Så selv uden at have særlig fokus på det, vil man få noget kalk gennem kosten.
Det er vigtigt at sætte point i ”knoglebanken” mens børn vokser. Det har betydning for knoglestyrken som voksne og som ældre. Kalk (sammen med magnesium, D3 vitamin , K2 vitamin og belastning) er vigtigt. Derfor får du her fem gode kalkkilder til børn (og voksne).
Fem gode kalkkilder til børn (og voksne):
1) 100 g hele sesamfrø indeholder 959 mg kalk.
2) 100 g hybenpulver indeholder 663 mg kalk.
3) 100 g (frossen) grønkål indeholder 150 mg kalk
4) 100 g mandler indeholder 256 mg kalk
5) Kosttilskud med kalk. Kosttilskud kan være relevante, hvis barnet for eksempel ikke tåler mejeriprodukter og ikke spiser så store mængder af ovenstående fødevarer. Hvis muligt, så vælg organisk eller food state calcium og magnesium og altid sammen, eksempelvis Vogel’s Urtecalcin, Nature’s own Bone support og børnemulti eller Weleda kalk og magnesium til børn. Husk også en god multi samt D3 vitamin om vinteren.
Hvordan får du dit barn til at spise de gode kalkkilder?
Prøv eksempelvis nedenstående Knogle Booster Smoothie, lav hjemmelavet mandelmælk, server frugt med mandler, bag fiberboller med grønsager, sesamfrø og mandler, lav hjemmelavet kokosyoghurt eller tilbered grønne frikadeller, grønsagslasagne eller andre grønne og børnevenlige retter. Du finder opskrifterne via links herunder.
Tåler dit barn fint mejeriprodukter, så kan økologisk eller biodynamisk mælk, velsyrnet yoghurt og ost være gode protein- og kalkkilder. Men vær varsom med mængderne og vælg altid fuldfede økologiske varianter. Vælg velsyrnede yoghurter som Acido fra Thise mejeri til og lynsyrnede, sukkerfyldte yoghurter fra.
På denne måde kan du sikre dit barn tilstrækkeligt med kalk og magnesium, men det er vigtigt at slå fast, at mælk og mælkeprodukter på ingen måde den eneste vej til tilstrækkeligt kalk.
Du kan finde opskriften på en børnevenlig Knogle Booster Smoothie HER
Du kan finde opskriften på en børnevenlig Tarm Booster Smoothie HER
Du kan finde opskriften på grønne frikadeller HER
Du kan finde opskriften på kokosyoghurt HER
Du kan finde opskriften på grønsagslasagne HER
Du kan læse mere om børn og sundhed på Anette Straadts hjemmeside Æblebørn HER
Er du passioneret omkring børns sundhed og vil du gerne hjælpe andre børnefamilier ? Læs om den spændende online uddannelse til Børnesundhedsvejleder med undervisning af læge, biolog, osteopat og sundhedsplejerske HER
Var du tilfreds med denne artikel Sådan får dit barn kalk nok, så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.