Glutenfri Æblekage – nem og lækker opskrift
Denne opskrift på glutenfri æblekage hører til mine absolutte favoritter, og den smager helt fantastisk dejligt. Den er let at lave og kombinationen af æbler og det delikate mandellåg er perfekt.
Se også denne opskrift på glutenfri tærtedej.
Ingredienser til glutenfri æblekage til 6 personer
Fyld
- 1 kg æbler
- 1 stang vanille
- Saft af ½ citron
Mandellåg
- 100 g mandler males eller blendes til mel
- 50 g kokossukker eller muscovadosukker
- 100 g gammeldags kærnet økologisk smør
- 1 æggeblomme
- 1 helt æg
- 1-2 tsk ægte Sri Lanka kanel
- 1 tsk mortede kardemommekapsler
Fremgangsmåde – sådan forbereder og bager du din glutenfri æblekage
Æblerne skrælles og koges med vanille og citron. Afkøl og læg æblemosen i et lille smurt tærtefad. Blend mandlerne til mandelmel og bland det godt med sukker.
Tilsæt smør og pisk derefter først æggeblommen og senere det hele æg i massen. Tilsæt herefter krydderier efter smag og behag.
Mandellåget bredes forsigtigt ud over æblemosen i tærteformen. Pynt eventuelt med lidt hakkede mandler og bag tærten i ovnen ved 170 grader i 35-40 min., til den er gylden og gennembagt.
Lad den stå og køle lidt af – og så er der ellers bare tilbage at nyde denne dejlige glutenfri æblekage med den dejligt svampede og bløde konsistens.
Andre glutenfri kager
Se eventuelt min opskrift på glutenfri æblemuffins
Eller denne opskrift på glutenfri rabarberkage
Se også denne opskrift på en lækker glutenfri gulerodskage.
Var du tilfreds med denne opskrift? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” lige herunder. Du er også velkommen til at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtage nyt om mad og sundhed samt spændende opskrifter hver måned.
Brug for hjælp til fordøjelsen og glutenfri inspiration? Jeg har udgivet en ny bog om tarmsundhed og glutenholdig mad
“Gaven til Maven” er min seneste bog om fordøjelsen og sammenhængene mellem irritabel tarm, oppustethed, diarré og andre udfordringer i tarmsystemet og så vores indtag af korn som hvede, rug og byg.
Løsningen kan være at leve glutenfrit. Bogen er et stort passionsprojekt, der har været undervejs i flere år og som udkommer på Politikens Forlag den 7. september 2021.