Opskrift på salat med rosenkål og pekannødder

4 dec, 2019 | Sunde Opskrifter, Sunde Salater

Denne opskrift på på salat med rosenkål og pekannødder er virkelig lækker og velsmagende og egner sig perfekt som tilbehør til både kødfrie retter samt retter med kød og fjerkræ.

Ingredienser til 4 prs.
½ kg rosenkål
4 stilke grønkål
2 appelsiner
50 g blåbær, tørrede eller friske (kan udelades)
50 g pekannødder
Ekstra jomfruolivenolie
1 bundt friskhakket persille

Dressing
2 spsk ekstra jomfruolivenolie
1 spsk hvid Balsamico eddike
2 spsk appelsinsaft
½ tsk sennep
1 tsk honning
Uraffineret salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
Rengør rosenkålene, fjern de yderste blade og skær dem i halve. Svits dem på panden i olien til gyldne men ikke bløde. Lad dem køle lidt af. Rengør og rib grønkålen og hak den ligeså fint som persille. Pil appelsinerne og gem en halv til dressingen. Skær resten i små stykker og bland dem med grønkål og svitsede rosenkål. Pisk dressingen sammen og fordel den over. Fordel til sidst pekannødder og persille over salaten.

Du kan finde opskriften på salat med rosenkål HER
Du kan finde opskriften på salat med rosenkål og mandler HER
Du kan læse mere om kål HER

Var du tilfreds med denne artikel? Klik meget gerne “Synes godt om” lige nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh er en super delikat ret, og butternutsquashen ligner næsten et stykke kød, når den bliver skåret i hasseback­mønster og bagt i ovnen. Sammen med tabouleh og gudindedressing er der grøn velsmag for alle pengene. Opskriften stammer...

Røget makrel med bønnesalat

Røget makrel med bønnesalat

Røget makrel er en sund, let og lækker aftensmad, serveret med røræg og bønnesalat. Retten kan tilberedes året rundt, og kan også serveres om sommeren med nye kartofler og friske bønner til. Denne opskrift stammer fra Oluf Borbye Pedersen og Mette Mølbaks bog...

Rugbrødsmadder med grønt pålæg

Rugbrødsmadder med grønt pålæg

Engang imellem er det dejligt med et par rugbrødsmadder. Disse er lækre, lavet på et godt hjemmebagt rugbrød og med sundt og grønt pålæg, der både smager og fryder øjnene. De er også gode at have med, hvis du skal på tur eller til madpakken. Du kan finde opskrifterne...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.