
Rosenkålssalat med mandler og citrusdressing
Rosenkålssalat med mandler og citrus-dressing er en let og lækker salat, som jeg har kreeret til bogen Det kærlige måltid. Du finder opskriften, som kan serveres som en selvstændig ret eller som tilbehør til grønne frikadeller eller kylling eller andet.
Ingredienser til 4 personer
500 g rosenkål
2-3 rødløg (ca. 200 g)
2-3 fed hvidløg
12 soltørrede tomater
1 økologisk citron
2 kviste timian
Friskkværnet peber
250 g små tomater
75 g mandler eller bagte saltmandler (se opskrift herunder)
Smør eller vegansk smør til stegning
Dressing
3-4 gulerødder (ca. 200 g)
2 spsk. ekstra jomfruolivenolie
1 økologisk citron, saften herfra
1 tsk. gurkemeje
1 dl kokosmælk, mandelfløde, acido eller A38
Salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
Skyl rosenkålene, kassér de yderste blade, og halvér kålene. Pil rødløg og hvidløg, og skær dem i tynde både.
Skær de soltørrede tomater i små stykker, riv skallen af den halve citron, og pres saften af hele citronen. Gem citronskallerne.
Svits løg og hvidløg i smør på en pande i et par minutter, til hvidløgene er gyldne og karamelliserede. Tag dem af panden.
Svits rosenkålene i smørret sammen med peber og timiankviste i mindre stykker. De skal have 5-6 minutter, så de er let gyldne, men stadig har bid. Når de er næsten færdige, fordeles citronsaften over rosenkålene, og de to halve citronskaller steges med i de sidste minutter.
Fjern citronskallerne, og fordel de soltørrede tomater, hvidløg og løg imellem rosenkålene. Fordel de små tomater på salaten, og drys til sidst med revet citronskal og saltmandler.
Rengør gulerødderne, og del dem i halve på den lange led. Læg dem i en gryde med kogende vand, og damp gulerødderne ved middelvarme i 8-10 minutter.
Blend gulerødderne sammen med de øvrige ingredienser til dressingen til en homogen, cremet dressing. Smag den til med salt og peber, og justér eventuelt konsistensen. Servér dressingen i en skål ved siden af salaten.
Bagte saltmandler
Ingredienser
5 spsk. flagesalt
2 dl kogende vand
250 g mandler
Tænd ovnen på 150 grader.
Opløs 4 spsk. salt i kogende vand, og udblød mandlerne heri i ca. 15 minutter.
Fremgangsmåde
Hæld vandet fra, og fordel mandlerne på en bageplade med bagepapir. Drys det sidste salt over, og rist mandlerne i ovnen i ca. 20 minutter.
Drys mandler på toppen af en salat, eller servér dem som en delikat snack før middagen.
Her kan du finde opskriften på Gulerodsbøffer
Her kan du finde opskriften på Let og lækker Broccolisalat med cashewnøddedressing
Her kan du finde opskriften på Broccolisalat med gulerodsdressing
Her kan du finde opskriften på Broccoli puré
Var du tilfreds med denne opskrift på Rosenkålssalat med mandler og citrusdressing? Så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned