Glutenfri brownies

4 apr, 2016 | Sunde Kager & Desserter, Sunde Opskrifter

Disse lækre glutenfri brownies er lette at bage, og de smager fantastisk. De egner sig til eftermiddagshygge eller dessert med lidt bær og is. Glutenfri brownies kan med fordel bages i større portioner og fryses ned, så er der altid til lidt hygge en eftermiddag eller aften.

Ingredienser til 8 stk glutenfri brownies

250 g dadler
2 æg eller æggeerstatning
1 dl vand
¾ dl ekstra jomfruolivenolie
50 g mandelsmør eller jordnøddesmør
½ dl mandelmælk
1 tsk. kanel
30 g kakao
1 tsk. bagepulver
½ tsk. uraffineret salt
50 g rismel
valnødder til pynt

Fremgangsmåde – sådan forbereder og bager du dine glutenfri brownies

Dadler, æg, vand og olivenolie køres i foodprocessoren. De øvrige ingredienser tilsættes og røres i. Dejen fyldes i smurte muffinforme og bages i 20 min. ved 175 grader i en almindelig ovn og ved 165 grader i en varmluftsovn.

Dine brownies kan som her laves i muffinforme, men kan også bages i en lille bradepande og skæres ud i små kagestykker.

Vi har meget mere information, hvis du er interesseret i at leve glutenfrit.

Andre glutenfri kager

Se også glutenfri hindbærsnitter.

Og disse lækre glutenfri muffins.

Eller denne dejlige glutenfri æblekage.

 

Var du tilfreds med denne opskrift? Så er du meget velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Salat med melon

Salat med melon

Skøn og frisk sommersalat med melon, der passer til en let frokost eller som tilbehør til aften. Ingredienser til 4 personer som tilbehør 1 melon - Cantaloupe eller honningmelon - eller en halv af hver 250 g blandede salater 125 g frisk mozzarella 50 g blåbær eller...

Vandmelon kanapeer

Vandmelon kanapeer

Vandmelon kanapeer. Disse lette og velsmagende vandmelon kanapeer er et hit til en sommer komsammen eller bare til en lille hyggestund og et sundt alternativ til chips og grissini. Vandmelon kanapeerne smager virkelig godt og kombinationen af smagsvariationer er...

Sommerlig salat med abrikoser

Sommerlig salat med abrikoser

Denne skønne og velsmagende sommersalat er let at lave, den er sund og kan serveres til såvel fisk som grønne frikadeller eller grillmad. Ingredienser til 4 personer 500 g blandede salater 150 g broccolibuketter eller broccolini 150 g friskbælgede eller optøede ærter...