Pas på med medicin mod mavesyre

Forsiden Viden og Forskning Pas på med medicin mod mavesyre

     2
pas paa med medicin mod mavesyre

Trods mange velkendte bivirkninger udskrives der stadig megen protonhæmmende medicin i Danmark, de såkaldte PPI’er. Medicinen bruges i vid udstrækning mod mavesår, refluks og sure opstød, selvom det er velkendt, at årsagen til disse lidelser idag ofte ligger andre steder end ved for høje mavesyreniveauer.

Der udskrives stadig meget medicin i form af de såkaldte protonpumpehæmmere (PPI’er) mod blandt andet refluks, mavesår og sure opstød. Det til trods for adskillige tidligere advarsler om massive bivirkninger, herunder knoglebrud, kronisk nyresygdom, leverskader, lungebetændelse og kræft. En helt ny undersøgelse viser nu også, at PPI’er kan øge risikoen for udvikling af type 2-diabetes, særligt hvis midlet indtages over længere tid. Denne risiko formodes forbundet med PPI’ernes massive påvirkning af og ændringer af tarmmikrobiomet.

Den nye undersøgelse er en såkaldt prospektiv analyse, foretaget på mere end 200.000 deltagere uden diabetes i den store sygeplejerskernesundhedsundersøgelse (NHS og HPFS). Forskerne fandt, at PPI-brug kunne være forbundet med en 74% øget relativ risiko for udvikling af type 2-diabetes (HR = 1,74).

Der blev dog fundet grundlæggende forskelle blandt de deltagere, der tog PPI’er og dem, der ikke gjorde. De, der regelmæssigt indtog PPI’er havde generelt højere blodtryk, højere kolesterolniveauer og var mindre fysisk aktive sammenlignet med ikke-PPI-brugere. Efter justering for disse forskelle, blev risikoen kraftigt formindsket, men ikke elimineret (HR = 1,24).
Det tyder dog på, at varigheden af indtaget af PPI’er har betydning. Mere end to års anvendelse gav en 26% stigning i risikoen. Stoppede deltagerne med at indtage syreneutraliserende medicin/PPI’er, så faldt den øgede risiko.

Trods mange velkendte bivirkninger udskrives der stadig megen protonhæmmende medicin i Danmark. Forbruget af disse former for medicin, der i Danmark er receptpligtige, blev fordoblet på 15 år, frem til 2017. Herefter har forbruget ligget stabilt, men på et højt niveau. Det ordineres rutinemæssigt mod mavesår, reflux og sure opstød, ofte uden undersøgelse af, om mavesyreniveauerne hos patienten er for høje eller for lave. Symptombilledet er det samme ved såvel for høje som for lave mavesyreniveauer, men bivirkningerne ved indtag af PPI’er eller H2 præparater kan være særdeles alvorlige, i særdeleshed såfremt symptomerne skyldes for lave mavesyreniveauer. Mavesår forårsages ikke af for høje mavesyreniveauer, som man tidligere troede, men derimod af bakterien helicobacter pylorii, ligesom lidelsen reflux ofte er fødevarerelateret eller skyldes en defekt lukkemuskel eller klemte nerver. Det forekommer således væsentligt, også i denne sammenhæng, at finde årsagen til symptomerne og behandle den, fremfor medicinsk symptombehandling.

Forskerne fra ovennævnte studie undersøgte også virkningen af en anden type syreblokerende medicin, de såkaldte H2-receptorantagonister. De fandt, at deres anvendelse også var forbundet med øget diabetesrisiko, men i mindre grad end anvendelsen af PPI’er (HR = 1,14).

Det antydes i konklusionen, at det at undertrykke mavesyreniveauerne kan være forbundet med ændringer i det vigtige tarmmikrobiom. Det formodes at være denne type medicins dybe indvirkning på diversiteten i mikrobiomet, der fører til en mulig øget risiko for type 2-diabets. Det kan i øvrigt også føre til udvikling af metabolisk syndrom, kronisk leversygdom og højere vægt. Forfatterne bemærker til sidst, at observationsstudier har antydet, at andre lægemidler, som eksempelvis antibiotika, også kan have indflydelse på tarmmikrobiotaen og dermed også bidrage til den øgede risiko for udvikling af diabetes.

Det amerikanske FDA har igennem de seneste mange år advaret mod det stigende indtag af syreneutraliserende medicin i USA. De har i flere år været bekendt med den øgede sygdomsrisiko, der er forbundet med indtag.

Referencer:
Takagi T, Naito Y, Inoue R, et al. The influence of long-term use of proton pump inhibitors on the gut microbiota: an age-sex-matched case-control study. J Clin Biochem Nutr. 2018;62(1):100-105. doi:10.3164/jcbn.17-78
Jackson MA, Goodrich JK, Maxan ME, et al. Proton pump inhibitors alter the composition of the gut microbiota. Gut. 2016;65(5):749-756. doi:10.1136/gutjnl-2015-310861
Imhann F, Bonder MJ, Vich Vila A, et al. Proton pump inhibitors affect the gut microbiome. Gut. 2016;65(5):740-748. doi:10.1136/gutjnl-2015-310376
Gurung M, Li Z, You H, et al. Role of gut microbiota in type 2 diabetes pathophysiology. EBioMedicine. 2020;51:102590. doi:10.1016/j.ebiom.2019.11.051
Moayyedi P, Eikelboom JW, Bosch J, et al. Safety of proton pump inhibitors based on large, multi-year, randomized trial of patients receiving rivaroxaban or aspirin. Gastroenterology. 2019;157(3):682-691.e2. doi:10.1053/j.gastro.2019.05.056
Cheung KS, Chan EW, Wong AYS, Chen L, Wong ICK, Leung WK. Long-term proton pump inhibitors and risk of gastric cancer development after treatment for Helicobacter pylori: a population-based study. Gut. 2018;67(1):28-35. doi:10.1136/gutjnl-2017-314605
Yuan J, He Q, Nguyen LH, et al. Regular use of proton pump inhibitors and risk of type 2 diabetes: results from three prospective cohort studies. Gut. Published online September 28, 2020. doi:10.1136/gutjnl-2020-322557
Li T, Xie Y, Al-Aly Z. The association of proton pump inhibitors and chronic kidney disease: cause or confounding? Curr Opin Nephrol Hypertens. 2018;27(3):182-187. doi:10.1097/MNH.0000000000000406

Boursi B, Mamtani R, Haynes K, Yang YX. The effect of past antibiotic exposure on diabetes risk. Eur J Endocrinol. 2015;172(6):639-648. doi:10.1530/EJE-14-1163
Mikkelsen KH, Knop FK, Frost M, Hallas J, Pottegård A. Use of antibiotics and risk of type 2 diabetes: a population-based case-control study. J Clin Endocrinol Metab. 2015;100(10):3633-3640. doi:10.1210/jc.2015-2696
Davis PJ, Liu M, Alemi F, et al. Prior antibiotic exposure and risk of type 2 diabetes among Veterans. Prim Care Diabetes. 2019;13(1):49-56. doi:10.1016/j.pcd.2018.07.001

Du kan læse mere om for høj eller for lav produktion af mavesyre Halsbrand – værd at vide om halsbrand og sure opstød  
Her kan du læse artiklen Pas på med mavesyremedicin
Læs mere om mavesyre, reflux og B12 vitamin HER
DU kan læse, hvad du selv kan gøre for at undgå sure opstød eller reflux HER
Du kan læse mere om syreneutraliserende medicin HER
Du kan læse mere om FDA’s advarsler HER
Du kan læse mere om osteopatisk behandling af små børn med reflux HER

Var du tilfreds med denne artikel Pas på med medicin mod mavesyre? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.