Broccolisalat – Opskrift på Lækker Broccolisalat

26 jan, 2019 | Sunde Opskrifter, Sunde Salater

Broccolisalat – Opskrift på lækker broccolisalat er en super delikat og velsmagende salat med en cremet dressing. Broccoli er adskillige gange blevet kåret til verdens sundeste grønsag, og med rette, kan man sige, for broccoli indeholder stoffer, der kan hjælpe kroppen til bedre balance og sundhed. For at aktivere disse nærende stoffer skal broccolien lige dampes eller kysse vandet. Denne broccolisalat er let at lave og passer fortrinligt sammen med grønne frikadeller eller andre former for tilbehør.

Ingredienser til 4 prs.

500 g økologisk broccoli, rengjort og findelt.

Cremet dressing
½ selleriknold
2 dl vand tilsat 1 tsk økologisk grønsagsbouillon
2 spsk økologisk mayonaise
2 spsk hvid Balsamico
1 spsk honning
1 spsk sennep
1 tsk citronsaft (kan udelades)
Uraffineret salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Skræl sellerihovedet, skær det halve i mindre tern og kog dem i 2 dl vand, tilsat lidt grønsagsbouillon i 12 min. Afkøl derefter.
Blend eller purer de afkølede selleritern med de øvrige ingredienser til dressingen.
Damp eller blancher de rengjorte broccolibuketter i et minut.

Hæld dressingen over den dampede broccoli, lad det trække 5-10 min. Pynt eventuelt med friskhakkede krydderurter og fintrevet gulerod og server eksempelvis med grønne frikadeller eller et stykke dampet økologisk laks.

Du kan finde opskriften på grønne frikadeller HER
Du kan finde opskriften på broccolicreme HER
Du kan læse mere om hvorfor du skal vælge økologiske fisk HER  
Læs også mit blogindlæg om hvorfor broccoli er så vigtigt.

Var du tilfreds med denne opskrift på broccolisalat? Så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Valnøddeboller med hytteost

Valnøddeboller med hytteost

Virkelig velsmagende og sprøde boller med valnødder og hytteost. De er hurtige at bage og kan fryses. Ingredienser til 8 boller 25 g gær 3 dl vand 150 g økologisk hytteost 4% 100 g grovvalsede havregryn 1 spsk. honning 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 tsk....

Rodfrugt muffins

Rodfrugt muffins

Lækre, fiberrige og glutenfri rodfrugt muffins, der vil skabe glæde hos alle familiens medlemmer.

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.