Rødbedesalat med grønkål og blommer

12 nov, 2021 | Sunde Opskrifter, Sunde Salater

Skøn og super velsmagende rødbedesalat med grønkål og blommer. Salaten er velegnet til vildt, lam og andet kød samt til vegetariske retter. Lav endelig ekstra til frokost dagen efter.

Ingredienser til 4 personer som tilbehør
1 kg rødbeder (rå vægt)
200 g rød eller grøn grønkål
2-3 modne blommer (kan erstattes af bagte æblebåde)
50 g pistacienødder eller hasselnødder
1 bundt estragon
1 tsk uraffineret flagesalt

Dressing:
1 dl ekstra jomfruolivenolie
1/2 dl blommesirup eller Balsamico eddike
Saft fra 1/2 citron
korn fra 1/2 stang økologisk vanilje
Uraffineret flagesalt og friskkværnet peber

Fetacreme
100 g yoghurt naturel
60 g gedefeta
Saft og skræl af 1 citron
salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
Kog rødbederne hele i letsaltet vand, i ca. 20 minutter til de er møre. Lad dem afkøle i koldt vand.
Fjern skrællen, og skær dem i mindre kvarte stykker. Pisk dressingen sammen og vend rødbederne i den.
Skyl og hak grønkålen fint som persille.

Skyl blommerne, halver dem og fjerne stenen og skær dem i både. Svits dem eventuelt let på en grillpande eller tilsæt dem, som de er.
Rist hasselnødderne på en tør pande og pluk estragonen.

Fetacreme
Kom yoghurt, feta og saften og skallen fra en halv citron i din blender og blend cremen glat. Smag til med vanilje, salt og friskkværnet peber.

Anret grønkålen med rødbeder med dressing samt blommer. Fordel fetacreme henover og drys med hakkede hasselnødder og frisk estragon og Rødbedesalaten med grønkål og blommer er klar til at servere.

Her kan du finde opskriften på Broccolisalat med gulerodsdressing
Her kan du finde opskriften på Salat med kål og æbler
Du kan finde opskriften på grønne frikadeller HER
Du kan finde opskriften på bøf uden kød HER

Var du tilfreds med denne opskrift på Rødbedesalat med grønkål og blommer? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Salat med melon

Salat med melon

Skøn og frisk sommersalat med melon, der passer til en let frokost eller som tilbehør til aften. Ingredienser til 4 personer som tilbehør 1 melon - Cantaloupe eller honningmelon - eller en halv af hver 250 g blandede salater 125 g frisk mozzarella 50 g blåbær eller...

Vandmelon kanapeer

Vandmelon kanapeer

Vandmelon kanapeer. Disse lette og velsmagende vandmelon kanapeer er et hit til en sommer komsammen eller bare til en lille hyggestund og et sundt alternativ til chips og grissini. Vandmelon kanapeerne smager virkelig godt og kombinationen af smagsvariationer er...

Sommerlig salat med abrikoser

Sommerlig salat med abrikoser

Denne skønne og velsmagende sommersalat er let at lave, den er sund og kan serveres til såvel fisk som grønne frikadeller eller grillmad. Ingredienser til 4 personer 500 g blandede salater 150 g broccolibuketter eller broccolini 150 g friskbælgede eller optøede ærter...