Mange mangler vitaminer og mineraler

20 feb, 2019 | Viden og Forskning

Mange mangler vitaminer og mineraler. Det er faktisk bekymrende hvor mange mennesker, der i dag mangler vitaminer og mineraler. Et studie under ledelse af den særdeles kompetente engelske professor og forsker Margaret P. Rayman har vist, at op til 66,7% af de patienter, der deltog i hendes undersøgelse, led af mangel på en eller flere mikronutrienter. Studiet blev offentliggjort i marts måned 2016 i Nutrients (1)

Formålet med den netop offentliggjorte undersøgelse var at bestemme den ernæringsmæssige status samt vitamin- og mineralniveauerne blandt en gruppe indlagte patienter. Forskerne ønskede derudfra at afgøre, om disse faktorer kunne have betydning for patienternes sygdomsforløb. Det viste sig, at en særdeles stor del af patienterne manglede zink, selen, vitamin B1, B6 og B12, og der blev i studiet set nye mulige sammenhænge imellem udvikling af særlige sygdomme og mangel på specifikke mikronæringsstoffer.

Margaret P. Rayman og andre forskere er særligt bekymrede over det lave indhold af sporstoffet selen, som ses i en typisk europæisk kost. Vi behøver nemlig selen for at kunne opretholde et normalt immunforsvar, bevare forplantningsevnen og have en sund skjoldbruskkirtelfunktion livet igennem. En netop offentliggjort epidemiologisk undersøgelse med 520.000 mænd og kvinder fra Danmark, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Holland, Norge, Spanien og Storbritanien viste, at indtaget af selen i store dele af Europa er foruroligende lavt. Lave selenniveauer svækker immunforsvaret og gør os mere sårbare overfor sygdomme. Det viste sig, at de mennesker med lave selenniveauer, som indtog selen som kosttilskud, efterfølgende udviste en række helbredsmæssige fordele, som de mennesker med lave niveauer ikke udviste.

En af forklaringerne på den omfattende selenmangel er, at selenindholdet i landbrugsjorden i Europa idag er lavt. Måden, vi forarbejder vores fødevarer på, kan yderligere dræne, ligesom vores sammensætning og indtag af fødevarer kan føre til mangler. I Sverige har forskere for nylig fremlagt målinger, der viser, at den ældre del af befolkningen deroppe har endog særdeles lave selenniveauer. Professor Margaret P. Rayman fra University of Surrey ser samme tendens i England, hvor hun vurderer, at den gennemsnitlige englænder kun indtager cirka halvdelen af den mængde selen, som for cirka 50 år siden.

Også hos rigtig mange danskere ses der mangel på mikronæringsstoffer, særligt blandt landets ældre. Flere undersøgelser har eksempelvis kortlagt, at mere end halvdelen af den danske befolkning mangler D3 vitamin i vintermånederne, ligesom mange ældre danskere også mangler magnesium og selen.(2). Vi ved også, at vi har behov for 500 mg C vitamin dagligt, men at mange mennesker ikke tilnærmelsesvis indtager sådanne mængder igennem maden. For slet ikke at tale om de mange danskere, der i lighed med deltagerne i det nyligt offentliggjorte studie, mangler B12, B6, magnesium, selen, A vitamin, E vitamin og meget mere.

Vita betyder liv og uden vitaminer og mineraler – intet liv. Mangel på mikronæringsstoffer er udbredt og tilskrives ofte indtag af næringsdrænede fødevarer og forbindes med øget sygelighed og for tidlig død. Det kan derfor forekomme uforståeligt, med den viden vi har idag, at man ikke hjælper de mange, der mangler vitaminer og mineraler, og fra officiel side anbefaler alle danskere et højkvalitets vitamin- og mineraltilskud.

Du kan læse mere om de livsvigtige vitaminer og mineraler HER
Du kan læse mere om det livsvigtige sporstof selen HER
Du kan læse mere om, at vitamin- og mineraltilskud nytter, hvorfor og hvordan HER 
Du kan læse mere om calcium og kalktilskud HER
Du kan læse mere om magnesium HER
Du kan læse mere om E-vitaminer HER
Du kan læse mere om A-vitamin HER
Du kan læse mere om D3 vitamin HER 
Du kan læse mere om C vitamin HER

Kilder: (1) Nutrients. 2016 Mar; 8(3): 124. (2) Tangney C, Tang Y, Evans D, Morris M, 2009; ”Biochemical indicators of vitamin B12 and folate insufficiency and cognitive decline”; Neurology, 72(4), 361-7 [1] Mayer A, 1997, ”Historical changes in the mineral content of fruit and vegetables”; British food Journal, 99;6; pp 207-211 [2] M. Barański, et al. „Higher antioxidant and lower cadmium concentrations and lower incidence of pesticide residues in organically grown crops: a systematic literature review and meta-analyses.“; British Journal of Nutriti­on, Published Online June 26, 2014. [3] Tangney C, Tang Y, Evans D, Morris M, 2009; ”Biochemical indicators of vitamin B12 and folate insufficiency and cognitive decline”; Neurology, 72(4), 361-7

Var du tilfreds med denne artikel Mange mangler vitaminer og mineraler? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

De bedste kilder til Omega 3 fedtsyrer

De bedste kilder til Omega 3 fedtsyrer

Omega 3 fedtsyrer er livsvigtige for vi mennesker og hører til blandt de såkaldte essentielle fedtsyrer, som vi skal have via mad eller tilskud, fordi vi ikke selv kan danne dem. Alt for mange danskere mangler de vigtige omega 3 fedtsyrer. Jeg hopper derfor lige ud i...

Mange danskere mangler vitaminer og mineraler

Mange danskere mangler vitaminer og mineraler

Halvdelen af jordens befolkning mangler vitaminer og mineraler, herunder også mange danskere. Mere end halvdelen af os får for få af de vitaminer og mineraler, der er afgørende for at leve et liv i sundhed. Det viser en undersøgelse, foretaget af forskere ved Harvard...

Solcreme med faktor og D-vitamin

Solcreme med faktor og D-vitamin

Den absolut bedste kilde til det livsvigtige D3-vitamin er solens stråler. Blot et kvarter til en halv time i solen – i Danmark mellem juni og august - giver dig cirka 20.000 i.u. D3-vitamin. Det er 50 gange mere, end Fødevarestyrelsen anbefaler os hver dag. Heldigvis...

Gratis e-bogs pakke! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis mine e-bøger "Tyvstart dagen GRØNT", "Fastebogen" samt "Madplan 2.0".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.